Rekruttering af studerende til sommerjob

Workee Team
Rekruttering af studerende til sommerjob
Prøv engang at tænke tilbage på tiden, inden coronaepidemien for alvor satte ind, og på hvor svært det var for de jobsøgende at finde et job. Nu er rollerne byttet om. I dag er det arbejdsgiverne, der har rigtig svært ved at finde medarbejdere, hvilket er en følge af de mange midlertidige afskedigelser og den tvungne nedlukning under coronaepidemien. Den hurtigste måde for arbejdsgiverne at finde en ledig medarbejder på, er ikke længere at møde vedkommende ansigt-til-ansigt, men at bruge en app til rekrutteringen. Workee er den førende app i Danmark inden for rekruttering.

Heldigvis er der nu igen åbent mange af de steder, hvor de studerende typisk søger sommerjob. Den store fordel ved at bruge en app er, at den matcher de kvalificerede ansøgere i lokalområdet med de krav, du og din virksomhed stiller. Workees motto “less is more” har i sandhed strømlinet rekrutteringsprocessen og dermed gjort det både hurtigt, enkelt og nemt at få kontakt med flere potentielle kandidater inden for blot nogle få timer.

Ifølge ere.net vægter ansøgerne følgende faktorer højest, når de søger job:

  • 68% ser på lønnen
  • 63% ser på, om der er særlige fordele ved jobbet
  • 59% ser på arbejdsstedets beliggenhed
  • 43% ser på transporttiden
  • 43% ser på, om medarbejderne anbefaler virksomheden

Mange af de jobsøgende vægter tilmed arbejdsstedets beliggenhed som det allervigtigste, når de skal tage endelig stilling til, om de vil have jobbet. Var du klar over, at der i perioden fra 2014 til 2019 var en stigning på hele 2.500% på søgninger med ordlyden ”job tæt på mig”? Det er grunden til, at vi udviklede Workee. Appen tager højde for denne udvikling og sætter dig hurtigt og nemt i forbindelse med de jobsøgende, uanset om du er butikschef, har en lille café eller et spisested, eller du er ved at starte noget op. Vi har nemlig et stort ønske om at hjælpe dig med at finde en række potentielle kandidater, som kan styrke din virksomhed både nu og fremover.

Takket være appens effektive søgefiltre og specielle algoritmer vil du kun få henvendelser fra ansøgere, som opfylder dine specifikke krav. Det er faktisk utrolig enkelt. Alt, hvad du behøver at gøre er at slå den ledige stilling op på www.workee.dk eller på Workees mobilapp, hvorefter ansøgerne vil begynde at melde sig på banen. Fik jeg egentlig nævnt, at det er GRATIS ved første stillingsopslag? Når du modtager ansøgningerne kan du så i ro og mag gennemgå de enkelte kandidater og eventuelt invitere nogle af dem til et interview. Glem alt om ventetid, e-mailkorrespondance og opringninger. Appen klarer det hele for dig.

Da vi befinder os i det 21. århundrede, er teknologien naturligvis i højsædet. Det er grunden til, at vi går ud og finder de nye medarbejdere, hvor de er, på mobiltelefonen. Er du klar over, at 90% af de jobsøgende bruger deres smartphone til at finde ledige job, fordi det er det nemmeste og hurtigste? Det er lige nøjagtig derfor, at vi har udviklet en hurtig og effektiv mobilapp til dem.

Nøglen til at opbygge en vellykket rekrutteringsplan

Nedenfor finder du en række vigtige punkter, du bør indarbejde i din rekrutteringsplan:

  • Sørg for at støtte op om de studerende. Det er sandsynligvis deres allerførste job. Prøv at sætte dig i deres sted. De ting, der virker helt logiske og naturlige for dig, behøver ikke nødvendigvis være det for en, der lige er kommet ud på arbejdsmarkedet. Der vil altid ske fejl. Det er derfor, at der er brug for din vejledning.
  • Ansvarlighed går begge veje. Hvis en af de unge studerende laver en fejl, så sørg for at give vedkommende noget konstruktiv feedback. Det er dit ansvar at få de ansatte til at vokse med jobbet, ikke få dem til at føle sig dårlig tilpas. Som den gamle frase siger: Ros dine medarbejdere i det offentlige rum – irettesæt dem under mere private forhold.
  • Sørg for at skabe, opbygge og opretholde en positiv virksomhedskultur. Du bør altid sikre dig, at dine medarbejdere er glade for at møde på arbejdet og nyder at være sammen med deres kolleger. Hvis du opbygger en god virksomhedskultur, vil den inspirere medarbejderne til at arbejde mere effektivt og blive hos dig i lang tid fremover.
  • Vis dig som en fleksibel leder. Vi er alle sammen mennesker med et privatliv. Dine medarbejdere har brug for en leder, som forstår, at de måske nogle gange har brug for at møde sent og blive lidt længere for at fuldføre en arbejdsopgave eller et projekt. Der kan også være behov for lidt mere vejledning i forbindelse med nogle af arbejdsopgaverne.
  • Alle medarbejdere har behov for feedback engang imellem. Nogle chefer har imidlertid nogle lidt mangelfulde procedurer eller måder at gøre tingene på. De ledere, som sidder på chefposterne i virksomheden, venter måske indtil sidst på sommeren med at afholde medarbejdersamtaler og give medarbejderne feedback på deres daglige arbejde. Den bedste metode, til at holde medarbejderne på sporet, er at tale med dem et par minutter hver dag. Begynd med at tage en snak med medarbejderne hver eller hver anden uge, og derefter kan du udvide det til hver anden dag eller dagligt.
  • Du bør også sikre dig, at dine medarbejdere ved, at de kan komme til dig og få feedback, og at de ligeledes kan give dig feedback. Lad os sige, at du gerne vil sende en af dine medarbejdere nogle bemærkninger om, hvad du forventer rent arbejdsmæssigt. Her vil det være oplagt lige at tage et lille møde med medarbejderen et par minutter inden, I begge to begynder på arbejdsopgaverne. Det kan både være en formel eller en uformel snak, hvor I drøfter, hvordan den pågældende medarbejder kan forbedre sin arbejdsindsats, hvilket vil sikre, at vedkommende er på rette spor.

Til syvende og sidst kan man sige, at det kan være lidt af en udfordring at finde de medarbejdere, du har brug for, hvis du er alene om opgaven og samtidig skal varetage andre opgaver. Lad Workee gøre arbejdet for dig, så du i stedet kan fokusere på at opretholde eller forbedre virksomhedens vækst.

 

Læs også: Fordelene ved at ansætte vikarer
Tidligere
Business Developer til Københavnsområdet (Deltid)
Næste
Sådan får du dit allerførste job