Business Developer til Københavnsområdet (Deltid)

Vera Reshetina
Business Developer til Københavnsområdet (Deltid)

Vil du have indflydelse på vores fremtidige salgs- og vækststrategi?

Workee er på en mission om at gøre rekruttering for virksomheder og kandidater, til en nem, hurtig og effektiv process. Vi er i et marked i rivende udvikling og har derfor brug for flere skarpe hoveder, der vil med på rejsen.

Som vores nye Business Developer bliver din primære opgave at kontakte leads og kommunikere med potentielle kunder, der har interesse i at prøve vores platform, for en nemmere og smartere måde at rekruttere på. Primært over tlf. og mail, men også på fysiske møder.

I tæt samarbejde med ledelsen og resten af teamet, kommer du til at have stor indflydelse på hvordan vi fremover driver vores vækst, og derfor værdsætter vi også at du tænker som en iværksætter og kan løbe hurtigt som en sportsmand.

Erfaring med mødebooking eller salg er godt, men ikke en nødvendighed. Vigtigst er du har drive, en god mængde selvsikkerhed og har lyst til at blive en del at noget større.

Det er et krav at du har dansk som modersmål og at du begår dig på mundtligt og skriftligt engelsk.

Stillingen er et deltidsjob, svarende til ca. 20 timer om ugen og med mulighed for fuld tid efter behov.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn og provision.

Lyder dette som et job der kunne have din interesse og som du ved du vil mestre? Så tøv ikke med at søge stillingen, eller kontakt os hvis du vil høre mere.

Kontakt os på mail vera@workee.dk

Vera Reshetina, CEO hos Workee