534 Jobansøgninger:
En Sand historie om at Finde en Vej Gennem Livet i en Krise

Nikolaos Amoiridis
534 Jobansøgninger: En Sand historie om at Finde en Vej Gennem Livet i en Krise
Dette er min første artikel, og jeg vil gerne sige undskyld til Journalistforbundet, for den er ikke et enestående kunstværk udi artikelskrivning, men nærmere en ganske normal og, for nogle mennesker, kedelig historie. Men det er min historie, og for mig er det noget ekstraordinært. Og jeg bruger ordet ekstraordinært, for hvis du for 12 år siden fortalte nogen at jeg ville arbejde for en international organisation i Grækenland, et land med 45 % arbejdsløshed blandt unge, midt i en økonomisk krise, ville de klappe dig på skulderen og sige “du bør kontakte en læge”.
Så hvordan kunne jeg på nogen måde være en fiasko i 2007 og en succes i 2017? Og nej, dette er ikke en Mark Zuckerberg-historie. Var det hårdt arbejde? Ja, helt sikkert. Var det forbindelser? Måske. Var det held? Absolut. Men vigtigst af alt, var det PLANLAGT. For at kunne have en plan skal du have et MÅL. Og mit første mål var at overvinde mine fiaskoer.

6 år og 55 tv-serier på engelsk

Min første seriøse fiasko var at jeg ikke kunne få et bevis på mine engelskkundskaber. Jeg tog testen to gange og dumpede begge gange. Nu skriver jeg en artikel på engelsk (!!!). Det jeg indså, var, at selv om jeg tog testen 100 gange, ville jeg altid dumpe. Du må forstå, at enhver person ikke opfatter viden på samme måde, derfor må du lære hvornår du skal stoppe, tænke dig om og finde en anden løsning. Så i mit tilfælde stoppede jeg, og jeg tænkte at når jeg følte mig klar, ville jeg prøve endnu en gang. Det tog mig 6 år og 55 engelske tv-serier at blive i stand til at tale flydende. Da jeg så havde styr på talen besluttede jeg mig for at prøve testene igen, og gæt en gang? Jeg kunne forstå idiomerne og sprogets små finurligheder. Min pointe her er, at hvis du fejler, er du nødt til at finde din egen måde at overkomme forhindringerne på. Det er ikke en formel nogen kan lære dig, du må selv finde den.

Nummer 7 i klassen. Seriøst?

Min anden fiasko var en test jeg tog for at blive optaget på universitetet. En total fiasko. Jeg blev optaget på en skole i en by jeg ikke ville bo i, på en linje jeg ikke brød mig om, og jeg var så sur på mig selv at jeg ikke en gang ville forlade huset. Udtrykket på mine forældres ansigter da de så mine karakterer var noget jeg sværgede at jeg aldrig ville se igen. Så jeg besluttede mig for at forsøge igen året efter. Problemet var, at den måde testene blev udført på, var det modsatte af hvordan min hjerne fungerede. Selv mine lærere sagde at jeg tænkte baglæns. Alligevel formåede jeg, selvom jeg havde forventet meget mere, at blive optaget på Tourism Management Business School. Jeg troede, at det at bo i et turistpræget land som Grækenland ville være brugbart i forbindelse med jobsøgning om et par år. Husk, vi kigger stadig på fiasko på alle måder.

Nå, jeg startede på skolen og det gik godt for mig. Hvert semester læste jeg pensum og jeg prøvede at følge med og bestå eksaminerne, men jeg havde ikke et mål. I tredje semester var der dette magiske øjeblik. Da jeg spurgte om mit overordnede niveau, fik jeg at vide at jeg var nummer 7 i klassen. Jeg havde det sådan, “seriøst?”. Så mit mål blev i det øjeblik, at jeg konstant ville være i top 5. Jeg fik vejledning fra mine professorer, skrev noter af fra mine klassekammerater, tilføjede betingelser i mine afleveringer om, at hvis afleveringen var til under karakteren B, skulle professoren give mig karakteren F, så jeg kunne tage reeksamen efter 6 måneder. Mit mål var at få succes, og jeg brugte løftet til mine forældre til at vejlede mig. Du skal have en vejleder eller motivator for at gennemføre dine planer med succes. Mens jeg var i gang med alt dette begyndte jeg at lave en plan, faktisk en 4-års plan, og jeg holdte mig selv op på at overholde den. Min plan var; før jeg søgte efter mit drømmejob måtte jeg først følge nogle trin. Hver person bør bruge hans/hendes egne trin.

4-års plan: 4 trin

Første trin var at bestå i 2013 med så høj en karakter som muligt. Jeg bestod som den anden bedste i min klasse.

Andet trin var at fuldføre min værnepligt i 2013 og 2014 uden at miste min viden om markedet, og at gøre alt hvad jeg kunne for at forbedre mit CV. Jeg kom i militæret, jeg arbejdede der, jeg deltog i seminarer og jeg udførte frivilligt arbejde.

Det tredje og fjerde trin var at få en Master i 2014 og 2015 efter min værnepligt, og, hvis muligt, få et stipendium. Jeg blev optaget på Lund Universitet i Sverige, og jeg fik et stipendium fra en lokal fond her i Grækenland.

Så i 2011 havde jeg en plan for de næste 4 år. Hemmeligheden er at opsætte mål og have en plan, men detaljerne kan ændre sig. Målet og planen bør ikke ændre sig. Jeg ændrede hundrede beslutninger igennem disse år, men jeg har altid justeret alle omstændigheder til at kunne opnå målet. Du skal lave prioriteter for at opnå resultater.

Lidt hårdt, synes du ikke?

Og så oprandt dagene hvor 4-års planen var slut. “Hvad så nu?”, tænkte jeg. Lad os lave en anden plan. Nå, vent. Hvordan kan du lave en plan med denne jobusikkerhed? Sandheden er; det kan du ikke! Du skal lave planer, når handlinger er totalt under din kontrol og der ikke er held involveret. Held, viden og erfaring kommer i næste række.

Okay, jeg er en graduate, og jeg kom tilbage fra Sverige for at lede efter et job i Grækenland. “Den her fyr er sindssyg”, tænker du måske. Familieårsager kan altid ændre dine planer, så uanset hvad du planlægger at gøre, så lad ikke din familie i stikken. Prøv at justere dine behov til deres behov. Familien vil acceptere dine fiaskoer og give dig styrke i svære situationer.

Så hvad gør jeg nu? Lad os se. Jeg fuldførte Tourism Management. Jeg fuldførte HR. Jeg kunne ikke lide at arbejde i turistindustrien, og i Grækenland er der kun et begrænset antal HR-afdelinger. Jeg har ikke en plan, jeg kan ikke lave en plan, og jeg vil ikke betales mindre, end hvad jeg har ofret på at nå hertil. Lidt hårdt, synes du ikke?

534 jobansøgninger og 8 måneder uden succes

Hemmeligheden er at lave noget du kan lide, fordi din produktivitet vil afspejle sig i det arbejde, du udfører. Jeg ved at mange af jer vil sige, at hvis I har brug for at spise, vil I udføre hvilket som helst job der kræves. Og jeg er enig i denne udtalelse; glem dog ikke at det at være miserabel ikke er målet med livet. Selvom du måske udfører et job du ikke kan lide, så prøv at finde en balance i dit liv. Stop ikke med at søge efter de ting, der gør dig glad. Du bruger 1/3 af dit liv på arbejde, så du skal føle dig godt tilpas med det.

Det første jeg gjorde var at ansøge jobs, der var relateret til min major. Det tog præcis 534 ansøgninger, før jeg fik mit første jobtilbud efter jeg var bestået. Jeg var del af de sidste få udvalgte, de sidste to kandidater, få minutter væk fra en stilling, men jeg kom ikke videre i 8 måneder. I løbet af disse 8 måneder prøvede jeg at følge med markedet. Glem ikke at følge markedstrends. Lad ikke dig selv komme væk fra markedet. Jeg lavede CV’er og forberedte enkeltpersoner til samtaler. Det er ironisk, hvis du tænker over det, for mine klienter fik tilbudt jobs og jeg var “ikke i arbejde”. Nogle mennesker kan være gode fodboldspillere og så gode trænere i deres karrierer. Nogle kan kun være gode trænere. Jeg fik tilbud på et job, men jeg afslog dem. Kunsten at sige NEJ er noget du ikke kan lære. Noget, der ikke er godt for dig til at begynde med, vil sjældent være bedre i fremtiden.

Noget om valg og alternativer

Efter 8 måneder kom der pludselig en mulighed. Dette var held. Hvis jeg ikke havde haft en LinkedIn-konto og hvis jeg ikke havde tjekket mine beskeder, ville jeg ikke være i gang med at skrive denne artikel. Jeg brugte 5 måneder med et fantastisk hold. I mit tidligere job havde jeg aldrig oplevet noget lignende. Den næste mulighed kom et par måneder senere. Dette var et øjeblik, hvor en person må evaluere omstændighederne. Se fremad. På den ene side har du en god arbejdskemi med dine kolleger og et rigtig godt job. Og på den anden side har du muligheden for at skifte arbejdsmiljø, med ukendte kolleger, men med maksimalt arbejdspotentiale. Så hvad gør du?

Jeg valgte mulighed nummer to. Jeg sikrede mig at mine familieproblemer var overstået. Jeg var totalt deprimeret over at jeg måtte forlade et godt arbejdsmiljø, men muligheden forude havde potentiale til at udvide mine muligheder i fremtiden. Når du arbejder i et ustabilt miljø skal du altid tage de valg, der giver dig flest mulige alternativer.

Ud fra resultaterne at bedømme, var min beslutning den rigtige. Jeg fik også gode kolleger her, et godt miljø og masser af muligheder. Der er opture og nedture i en persons liv. Jeg har lige fortalt dig om min måde at gøre tingene på, mine veje og mine valg. Enhver af jer, der ønsker at følge denne måde at gribe livet an på, sætte mål og lave planer. Livet er fuldt af overraskelser, der kan ændre dig positivt eller negativt, men når du finder ting, der gør dig glad, så behold dem og tag dem med dig på din rejse.